Vi kalder The Color Run ’The Happiest 5K on the Planet’, fordi vores løb bringer venner og familie sammen i et unikt, sundt og sjovt event. Vi vil gerne sætte opturen i fokus! Livet handler om at være glad og om at have det sjovt – det meste af tiden. Derfor skal The Color Run være lige så meget fis og ballade som et løb.
Det handler ikke om at gennemføre de 5 km hurtigst muligt, men om at løbe så meget du nu kan og om at have det sjovt, mens du gør det. The Color Run er nemlig ikke et løb på tid, men et løb hvor tusindvis af deltagere har det megasjovt, mens de bliver dækket i farve fra top til tå. Efter hver kilometer er en farvepost med musik, fest og en ny farve, man løber igennem. Festen fortsætter i målområdet med en gigantisk Finish Line Festival, hvor vi fyrer endnu flere farver af for at skabe glade minder i millioner af levende farvekombinationer. Det bliver sommerens største og bedste 5k løb!
Selvom The Color Run handler om at have det sjovt, fokuserer vi også på at fremme en sund livsstil. Mere end halvdelen af vores deltagere løber 5 km for første gang! Vores håb er at The Color Run vil fungere som et springbræt for Danmark til at få en mere aktiv og sund livsstil.
The Color Run er virkelig for alle – fra 2-årige til 80-årige (eller 102-årige!), fra førstegangsløbere til professionelle sportsudøvere. Nogen deltager for at komme i gang med en bedre livsstil på en sjov måde, mens andre løber bare for at have en fest med vennerne. Flere løber i kærlighedens navn: The Color Run har dannet ramme for mindst 10 frierier og 1 bryllup. Om du er en gammel traver eller en olympisk atlet, vil The Color Run’s 5 km blive nogle af de mest mindeværdige og farverige i dit liv!