Vilkår og betingelser

Aftalevilkår og betingelser for online tilmelding og køb af billet til The Color Run Danmark:

Hos The Color Run Nordic ønsker vi, at du skal have en god kundeoplevelse og trygt kan købe din billet gennem vores site. Nedenstående er et overblik over vores aftalevilkår og betalingsbetingelser, når du handler via vores site.
Har du tvivlsspørgsmål eller andet, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.


 

Sikkerhed og helbred:

Dit helbred, din sikkerhed og dit velbefindende er en vigtig faktor for os. Derfor gør vi opmærksom på, at The Color Run er et 5 kilometers motionsløb, og løbet kræver en vis grad af fysisk aktivitet i enten løb eller gang. Er du af din læge frarådet sådanne aktiviteter, fraråder vi, at du deltager.

The Color Run Nordic er ikke ansvarlig for eventuelle skader, som deltageren pådrager sig under løbet. The Color Run Nordic er heller ikke ansvarlig for tab eller skade af personligt udstyr, herunder skader eller farve på hår eller tøj, som mod forventning ikke kan gå af. Slutteligt er The Color Run Nordic ikke ansvarlig for 3. Mands handlinger, herunder handlinger fra andre deltagere og tilskuere, før, under og efter løbet.


 

Information omkring fotografering, videooptagelser og brugen heraf:

Når du deltager i et The Color Run event, vil der løbende blive taget billeder og video af deltagerne før, under og efter eventen. Ved køb af en The Color Run billet accepteres det, at The Color Run Nordic kan benytte billeder og film fra før, under og efter eventen i markedsføringssammenhænge f.eks. på Facebook eller Instagram.

The Color Run samarbejder desuden med professionelle fotografer, og ved køb af billet til et The Color Run event accepteres det, at The Color Run Nordic og den pågældende fotograf har rettigheder til brug af billeder og film før, under og efter eventen.

Som fotograf skal du have tilladelse til at fotografere og filme til erhvervsmæssigt eller offentligt brug. Dette gæder både før, under og efter eventen. Kontakt os gerne for nærmere information og akkrediteringsmuligheder. Som deltager er det tilladt at fotografere og filme, men udelukkende til privat brug.

The Color Run tager ikke ansvar for den enkelte deltagers egne billeder eller videooptagelser, og ej heller brug og deling heraf. Vi opfordrer til at behandle al sådant materiale med respekt og omtanke for andre.


 

Børn og unge:

Er du under 15 år, anbefaler vi, at du har fået lov til at deltage af dine forældre.


 

Persondatapolitik:

The Color Run Nordic indhenter kun oplysninger til at behandle din tilmelding til et af vores The Color Run events. Oplysningerne vil aldrig blive viderebragt eller solgt til tredjepart.


 

Betaling, priser og ekspeditionsgebyr:

Betalingen for din deltagelse vil blive trukket på det oplyste kreditkort senest 24 timer efter vi har modtaget din tilmelding.

Hvis intet andet er nævnt er priser inkl. moms og andre afgifter så som told m.m. Du kan se de gældende priser hos vores billet-udbyder.


 

Fortrydelsesret og refundering:

Du kan ikke fortryde eller refundere dit køb af en The Color Run billet. The Color Run anses som værende en rekreativ fritidsaktivitet, og er derfor ikke omfattet af de almene fortrydelsesregler omkring køb på internettet jf. Lov om Forbrugeraftaler.
Du kan med andre ord ikke få dine penge retur, når du først har købt din billet, medmindre løbet bliver aflyst.


 

Aflysning eller udskydelse af løb:

Hvis et løb bliver aflyst og der ikke annonceres en ny løbsdato, er du berettiget til at få refunderet din billet og få pengene tilbage. Der gøres opmærksom på, at transaktions- og ekspeditionsgebyr ikke tilbagebetales.
Såfremt et løb bliver udskudt forbeholder The Color Run sig retten til at rykke dato for afvikling med op til 3 måneder. Ved ændring af dato for afvikling tilbydes du at deltage ved løbet på nye dato, men der tilbydes ikke refundering af billet.


 

Forbehold for fejl og mangler:

The Color Run tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser, datoer eller arrangementsbeskrivelser.


 

Kontaktinformation og kundeservice:

Har du spørgsmål eller problemer, er du altid velkommen til at kontakte os.

The Color Run Danmark
Borgergade 6
1300 København K
Mail: [email protected]


 

DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER I OVENSTÅENDE BETINGELSER

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet! Der er altid et godt tilbud og interessante nyheder om vores løb The Color Run og Urban Trail.

×